Som overskriften antyder, så begynder enhver længere rejse med det første skridt.
Mit første skridt har jeg taget mange gange, måske et par gange for meget, da jeg altid har taget 50 tilbage igen.
Det har givet rigtig mange falliterklæringer på den konto, ala "Så kan det fandme også bare være ligemeget!" For der er ikke noget mere demotiverende at vide at det vil mislykkedes, og man ved det jo godt, men går alligevel ind i noget, velvidende at det er dømt til at fejle.
Hvorfor satte mit hvalpefedt sig fat?
Det mest sandsynlige svar er jo nok at jeg har spist for meget, sjovt nok. Så er spørgsmålet jo bare hvorfor? Jo, det har nok været af mere følelsemæssig karakter, et spørgsmål om at føle sig ensom, og samtidig ikke vide hvordan man har skullet håndtere følelsesmæssig modstand.
I denne her omgang har jeg en større tro på at mit projekt vil lykkedes, da jeg føler at jeg er nået et punkt i mit liv hvor jeg gerne vil tage udfordringen op, og gennemføre det.
Jeg er klar over at det vil blive en rejse, der ikke nødvendigvis vil blive let. Der vil være udfordringer på min vej, samt opture. Jeg vil forsøge at holde fast i de gode oplevelser. Om det så skal betyde at jeg står i en halv time i Kvickly's slikafdeling, for så forhåbentligt at gå videre tomhændet.
Jeg har oprettet denne blog, i håb om at det vil give mig en større motivation til at gå forbi slikafdelingen nede i Kvickly, for en ting er at sidde derhjemme selv, uden at skulle stå til regnskab for nogen, men en anden ting er når man skal stå til regnskab for en blog, der ligger tilgængeligt for alle på internettet.
DERFOR giver jeg mig selv en udfordring, som forløber sig henover 100 dage. På de 100 dage skal jeg uploade billeder af al den mad jeg spiser, skrive indlæg om diverse kostrelaterede ting, samt at give en update på hvordan det hele forløber. Når de 100 dage er gået vil jeg, som minimum gerne have tabt 10 kg, og gået et par tøjstørrelser ned.
Det eneste der er at sige nu er let the challenge begin!
